The Spring
Beskrivelse af projektet
Indretning af lokaler i et nyt innovationsdistrikt for vandteknologi i Aarhus syd
Borgmesterens afdeling, Clean og Incuba står bag første del af Water Valley Denmarks nye innovationsdistrikt for vandteknologi kaldet The Spring. En del af Aarhus Techs gamle lokaler er blevet omdannet til et inkubationsmiljø for studerende og forskellige aktører indenfor vandteknologi.
Bæredygtighed har været omdrejningspunktet for indretningen af lokalerne, og der er således hovedsageligt brugt genbrugsmøbler fra Aarhus Kommunes genbrugsportal. Der er skabt fleksible rum med forskellige zoner, der giver mulighed for at arbejde på mange forskellige måder. Farvepalletten og udsmykningen har taget udgangspunkt i miljø og vandteknologi, så der er bl.a. brugt masser af planter, og bølgeformen ses i lamperne og i en stor akustisk bænk i papir. Lokalerne er desuden udsmykket med speciallavet kunst i form at et audioværk, en videoprojektion og forskellige grafiske billeder fra Aarhus Vands lokationer.
Kontakt Aarhusrum
Har du spørgsmål? Kontakt os og lad os tage en uforpligtende snak
Finder du ikke nok informationer om din ønskede opgave her på hjemmesiden, er du altid meget velkommen til at kontakte Aarhusrum til en uforpligtende snak og eventuelt et tilbud på opgaven.
Ring på telefon (+45) 26 83 01 55 eller send en mail til line@aarhusrum.dk. Din henvendelse vil blive besvaret hurtigst muligt.